The necessity of focusing on a true design classic. ‘I am dreaming of a white Christmas.’

Jorden kalder på transformation, en forandring i menneskets adfærd. Vi tærer på dens ressourcer i en grad, der truer mange planters og dyrs eksistens, inklusive os selv. Vi skal kort sagt gøre op med den måde, vi lever på. Er vi parate til at lægge vores livsstil om, skrotte vaner og udfordre traditioner? Med udgangspunkt i en af vores mange traditioner – julen – og det ultimative symbol for denne: juletræet, har jeg gjort det til min opgave på dette års SE at forsøge at lave et kunstigt juletræ, der tager sit tydelige afsæt i grantræets anatomi. Træer optager CO₂, når de gror i naturen, og frigiver det igen, når de nedbrydes. På denne måde går CO₂-regnestykket op. Det, der belaster miljøet, er den eventuelle brug af kunstgødning og den CO₂, der udledes i processen med at dyrke træerne, fælde dem og – ikke mindst – hele logistikken med at få dem transporteret rundt. Dette træ kan bruges år efter år og gemmes væk de 364 dage om året, hvor det ikke er i brug. // The earth is calling for transformation, a change in human behaviour. We are using up its resources at a pace that is threatening the survival of many plants and animals, including our own existence. Briefly put, we need to change our way of life. Are we prepared to change, give up habits and challenge traditions? Based on one of our many traditions – Christmas – and its ultimate symbol, the Christmas tree, in this year’s exhibition I have made it my mission to create an artificial Christmas tree with clear inspiration from the anatomy of the spruce. Trees absorb CO₂ when they grow and release it when they decompose. In this way, the CO₂ calculation adds up. What adds to the eco-footprint is any use of synthetic fertilizer and the emissions of CO₂ during the process of growing, felling and, not least, transporting the trees. This tree can be used year after year and can be put into storage the other 364 days a year when it is not in use.